skip to Main Content

Hvorfor kører mit WordPress website ikke hurtigere?

Et spørgsmål jeg ofte får, og nok et af top-ti spørgsmålene for WordPress-brugere og website-ejere i det hele taget. Men hvad er svaret?

Svaret er som regel  ubehageligt hvis man vil have et hurtigt fiks, for det er:

“Det kan skyldes det og det.”

Her er således en (ikke-fyldestgørende) tjek-liste over de ting der påvirker load-hastigheden på dit website med WordPress:

Kvaliteten af Internetforbindelse

  • … din og dine brugeres – d’uh!
  • – herunder hvor mange der er på samme ‘linje’ på forskellige tidspunkter af døgnet. Det betyder noget, selvsagt, og er ofte helt uden for din kontrol.

Din egen computers CPU

  •  dvs. Central Processing Unit – ‘hjernen’ i computeren. Hvis den er svag, så kan websiden være nok så ‘hurtig’.

Eks. jeg tjekkede et meget tungt site med masser af HD-billeder for en kunde i El-Giganten. Jeg gik rundt og loadede det på forskellige computere og tablets. Mac-computere og PC’ere med i7-processorer loadede klart hurtigst.

  • Din egen computers RAM (korttidshukommelse – ofte mellem 4GB og 8GB hvis PC, 16GB for mange Macs). Hvis den er svag, så, ja – gæt engang …

Serveren ved webhotellet som dit site ligger på

  • er det en server som er delt med mange andre eller er den dedikeret kun til dig? Du kan selv regne ud hvad resultatet bliver hvis den er delt …
  • hvor mange RAM og CPU-hestekræfter har serveren? Det er også en computer, bare større end din egen, så … same difference

Din WordPress-opsætning

  • er alting opdateret?
  • har du mange Plugins (over 20)?
  • har du en såkaldt ‘Cache’-Plugin, som tager snapshots af dine WordPress-sider i HTML – det sprog Internet-browserne ‘snakker’, og gemmer dem? så en ny besøgende ikke skal loade WordPress helt forfra hvergang han eller hun kommer til dit site …
  • kører din database med en ældre udgave af PHP – det script (sprog) som WordPress ‘taler’? Det kan ofte, men ikke altid, spille en rolle – men det kan det også hvis du opgraderer til et nyere PHP. I begge tilfælde kan der komme fejl, fordi WordPress er sammensat af mange forskellige Plugins + dit Tema + selve WordPress, og de er lavet af forskellige udbydere fordi det er gratis open source software. Og det er bare ikke alle udbydere der har testet alting på den nyeste PHP-version. Men i princippet: Jo nyere, jo bedre.

Dit sites indhold

  • er der mange billeder i høj opløsning? De loader selvsagt langsommere, fordi flere ‘bits skal igennem båndbredden’ før end de når til brugernes computere …
  • hvordan er billederne sat til at loade? WordPress kan godt ‘komprimere’ billederne så en besøgende kun ser en mindre ‘tung’ udgave af et stort billede, men alt andet lige er der jo stadig nogle ekstra trin i den operation som ikke var nødvendige at bruge WordPress-hestekræfter på, hvis billedet var mindre målt i megabyte fra starten.
  • er der mange Plugins som loader noget front-end, altså på siden læserne ser – f.eks. sliders med billeder? Eller er de fleste Plugins virksomme backend, f.eks. en backup-plugin eller en af mine yndlings-Plugins, TinyMCE Advanced, som styrer dine redigeringsmuligheder i mange gratis WordPress-Temaer
  • hvilken type Plugins bruges til at loade levende billeder? Den berømte Slider Revolution, som mange af jer nok kender og bruger, siges at være ret langsom, og det kan jeg skrive under på. Men på den anden side så kan den jo en masse lir, så det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Der kan dog gøres meget i indstillingerne for slideren – hvis man ved hvordan
  • er billederne hosted lokalt på dit webhotel eller på en ekstern service som Cloudflare eller en anden såkaldt CDN-tjeneste? I sidste tilfælde vil billederne loade på en server tættere på brugeren, f.eks. således at en besøgende fra Thailand stadig ser billedet på hjemmesiden, men det ligger  bare på en server tættere på Thailand

Og så videre. Og så videre.

Listen er som sagt ikke udtømmende, men den giver en ide om hvorfor man ikke bare kan pin-pointe EEN faktor, fikse den, og så sige ‘lad os ordne den og speede websitet op!’

Et website, uanset om det er i WordPress eller ej, er ikke bare ‘en ting’ som f.eks. en bog. Det er et ‘kompleks af ting’ der skal spille sammen, ofte fra mange forskellige steder i verden og under forskellige forudsætninger (f.eks. netforbindelser og serverkapaciteter). Så det er næsten umuligt at alt kan blive optimeret, fordi man aldrig har 100 procent kontrol over processen.

Men det værende sagt vil …

mine bedste råd

… til jer der skal have speed være:

  • få en dedikeret server, eller en med max RAM og CPU (det koster men det er det værd)
  • hav altid WordPress opdateret
  • brug en CDN-tjeneste til sites med mange billeder der fylder meget målt i MB
  • minimer antallet af Plugins
  • ryd regelmæssigt op i databasen, så der ikke ligger for meget ‘gammelt rod’ – brug f.eks. en Plugin som den her (men sæt dig godt ind i brugen)

 

Læs mere her: The Ultimate Guide to WordPress Speed

… fra WPBeginner.com, som jeg stærkt anbefaler hvis du er frisk på at læse på engelsk

 

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og min persondatapolitik mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk