5 råd til hvordan du får dit site højere op på Google

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Dette er en revideret og udvidet version af tidligere indlæg om hvordan du kommer op på Google.

Du skal ikke forvente at en lille hjemmeside kommer forrest på Google i lang tid, alene på første side af søgeresultater, også selv når man søger direkte på f.eks. dit navn.

Google skal normalt have lidt tid til at finde dig hvis dit site først er gået live for relativt nylig. Også selv om du har registreret sitet hos Google, så går der noget tid inden det faktisk bliver indekseret – helt op til flere uger.

Så det er først nu arbejdet begynder med SEO – Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering).

Lad os se på hvad du kan gøre …

1)Lær din målgruppe at kende

Du kan løbende indhente data om din målgruppe og hvad de søger efter:

A) Brug  f.eks. KeywordPlanner, hvor du kan få en ide om hvad folk generelt søger efter der relaterer sig til det du kan tilbyde.

B) Den info bør kobles med andre data, som Google Analytics eller andre analyseprogrammer der viser ad hvilke kanaler folk er kommet til dine eksisterende sider, f.eks. efter en søgning, eller via et andet website med relateret indhold.

C) Endelig er det vigtigt at udspørge dine kunder og få deres egne ord på hvordan de har søgt efter og fundet lige netop din hjælp – online, offline.

Det kræver relevant information for at løse dine kunders eller brugeres problemer, og masser af det.

Den information bruger du til at forbedre dine nøgleord på indlæg, sider og produkter. Du kan også få hjælp til dette arbejde af et Plugin som Yoast.

Men det er bare begyndelsen. Du er nu nødt til at handle på det og skabe relevant indhold.

2) Lav indhold som hjælper dine brugere

Koncentrer dig om at lægge noget godt indhold på sitet og få nogle ‘ægte links’ til dit site fra andre sites med høj autoritet, evt. fra sociale medier.

Giv værdi ud til verden og dit site vil ligeså stille kravle op i søgeresultaterne.

Så får du flere personer der linker til det og dermed højere rang på Google et al.

Søgeord og domænenavne er vigtigt – men ikke så vigtigt som indhold. Søgeord og domænenavne er kun hjælp til at Google (og rigtige mennesker) kan finde godt indhold.

Du kan have et perfekt domæne  og site set ud fra et SEO-synspunkt, men hvis det kun har 10 sider med beskrivelser af produkter, f.eks., så rykker det langt bag ud i søgeresultaterne ift. et andet website om samme emne, som har 200 sider med relevant indhold – men som kun har relevante keywords på halvdelen af siderne!

3) Del dit indhold hvor der i forvejen er mange som kigger

I det omfang du overhovedet har tid og overskud og lyst – så gå ud og få nogle gæsteblogs publiceret på andre blogs, som diskuterer et emne der relaterer til de services eller produkter, du sælger.

Det kan give både mange backlinks, men også backlinks som Google synes ‘godt om’ fordi de kommer fra sites som allerede har en vis portion god trafik.

Jo mere godt materiale der er på dit site, og jo flere ‘gode links’ du har ind, jo højere op i søge-resultater. Og jo flere ‘veje’ er der som potentielle kunder kan finde dig.

Du kan også ‘nøjes’ med at kommentere på andres blogs, og evt. i diskussionsfora og på sociale medier.

Du skal dog være opmærksom på at mange af disse platforme, f.eks. Facebook-grupper, ofte har forbud mod spam og promovering af nogen slags.

Så du skal tilbyde noget konkret hjælp som relaterer sig til din service eller evt. dit produkt, og så håbe at folk klikker på din profil for at finde ud af mere om dig. Du kan også linke til en god artikel du har skrevet.

Det største problem med at bruge f.eks. Facebook til den slags er at opslag i grupper og på sider lynhurtigt forsvinder ude af syne for nye besøgende, fordi der hele tiden kommer andre opslag.

Så det er en investering, både i tid og evt penge, at blive set på Facebook og få folk tilbage til site eget site derfra. Men det kan sagtens være relevant at bruge kræfterne på det for netop din branche, hvis du finder ud af at hovedparten af dine potentielle kunder netop befinder sig på et site som Facebook.

4) Brug SEO som ‘megafon’ for kunde-referencer

I behandlingsbrancher er især anbefalingerne mellem kunder meget vigtige. Næsten mere i denne branche end i nogen anden, fordi oplevelsen af personlig tillid spiller så stor en rolle for om folk vælger den ene eller anden behandler.

Men egentlig er det jo generelt bare vigtigt med gode anbefalinger. Jeg får rigtig mange kunder alene på anbefalinger, selv om et stigende antal også kommer gennem Google.

En god SEO-optimeret hjemmeside med godt indhold kan virke som en ‘forstærker’ for den word-of-mouth-markedsføring, som automatisk kommer af at levere den bedste service.

Så husk altid at evaluere løbende hvordan dine kunder oplever din service og høste testimonials som du må bruge til at give besøgende på dit website et bevis for værdien af hvad du kan levere, og sørg for at de let kan findes (SEO) og deles (vha. deleknapper på websitet – f.eks. til Facebook).

Så skaber du en god cirkel, hvor du du vha. din SEO får flere besøgende som så igen kan sprede de gode anbefalinger, som allerede er på dit website.

5) Vær ikke kun afhængig af SEO

Digital markedsføring er en jungle.

Der er content marketing, hvor du som før nævnt skaber værdifuldt indhold og deler det for at tiltrække opmærksomhed.

Du kan også købe reklamer som Google og Facebook Ads.

Du kan lave eller købe SEO. Og begge dele kan hjælp folk med at finde dig og dit værdifulde indhold.

Så  du skal ikke arbejde ret længe med f.eks. SEO før du måske begynder at føle dig forvirret og føle, at det er uoverskueligt.

Ofte kan du også opleve at Google har ændret kriterierne for, hvad der er god SEO, og så skal du måske ind og gentænke din SEO-strategi – eller hyre mere hjælp.

En ting er sikker med SEO: Det er noget man hele tiden skal vedligeholde og justere på.

Men du kan også, som supplement til SEO, lave en mailingliste hvor folk kan skrive sig på og f.eks. få særlige rabatter og tips om nyheder, eller blog-artikler som ikke udkommer andetsteds.

Der kan også være konkurrencer hvor du opfordrer dine særligt loyale kunder eller interessesfæller til at dele konkurrencen i deres netværk, både digitalt og via mund-til-mund metoden, og meget mere. Mulighederne er mange!

Ved hjælp af en mailingliste, som kan indbefatte både kunder og andre interesserede, har man en ‘hotline’ til potentielle kunder som vil købe ens ydelser (igen) eller anbefale en til andre.

Og bedst af alt:

Denne ‘hotline’ er uafhængig af Google og hvad der bliver ændret fra tid til anden i søgemaskine-algoritmer og andre tekniske forhold, som du ikke har kontrol over.

Så når du planlægger at investere i SEO – enten tid eller penge – så husk også at overveje, hvad alternativerne er; og hvordan du bedst kan få dem til at spille sammen:

F.eks. ved at lave en Landing Page hvor folk kan skrive sig på din mailingliste mod at få noget værdifuldt, og så kan enten reklamer, anbefalinger på sociale medier – eller god SEO – lede folk hen til den mailinligste.

Og måske et skridt nærmere til at blive dine kunder.


Find artikel