Hvilke omkostninger er der ved en WooCommerce webshop?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

SP:

I forretningen sælger vi en del småt udstyr, der ca. står for 2,5 millioner af omsætningen. Hvert år kan vi se, at omsætningen på udstyr falder.

Kunden vil gerne have rådgivningen, men ønsker ikke at betale den fulde pris. Vi vil gerne give kunden en god service, men er trætte af, at de går hjem og handler på nettet bagefter.

Skal vi lave en webshop og sælge udstyr til billige priser, eller skal vi lave prismatch på udstyr i forretning?

Ulrik:

Der er to sider af det her spm. – hvis vi blot ser på webshoppen. Jeg vil gerne prøve at give mit besyv så I kan få noget mere viden at beslutte ud fra:

1. ETABLERINGSOMKOSTNINGER

Hvis I omsætter for 30 mill om året, så skulle I nok kunne klare de ca. 500 kr. det koster for et domæne-navn plus en prof eller erhvervskonto hos en af de store webhoteller (prisen afgør hvor meget plads man får i GB og evt. antal databaser, båndbredde etc.).

Og evt. et udlæg på 5-10.000 til løn hvis I skal have nogen til at sætte det op for jer.

kan jo også være friske og sætte den op selv. Det er faktisk ikke så svært hvis I først laver et WordPress-website og dernæst installerer den gratis webshop-plugin (ekstra-funktion) der hedder WooCommerce.

Der er selvfølgelig også andre systemer end WooCommerce. Her er et fint indlæg på Amino som lige giver det store overblik.

2. LØBENDE OMKOSTNINGER

Hvis I holder etableringsomkostningerne relativt lave (se ovenfor), så vil den største omkostning i tid/penge fremover være

1) At få lavet ordentlige billeder til jeres shop

2) At varetage forsendelse etc. alt efter volumen af salg

3) At markedsføre så I faktisk får noget trafik til jeres shop

Selve det at uploade/oprette et produkt er meget, meget let i WooCommerce, og heller ikke synderligt meget sværere i den anden store gratis/Open Source webshop som mange bruger – Magento.

Det er pkt. 1-3 som tager tid. (Ja, når først alle produkter ER lagt op – I know, I know … )

Men mht. vedligehold: Jeg tænker at hvis jeres omsætning generelt stiger, så kan det nok opveje tiden der skal bruges på ekspedere forsendelse.

Og hvorfor ikke?

I får jo også NYE kunder både online og i butikken ved at I har en stærk webshop/webtilstedeværelse.

Der er masser af synergi-effekter at høste, i hvert fald down the line …

Og hvad angår markedsføring så må I jo vurdere om det er noget jeres nuværende marketingsmedarbejder etc. kan klare og ellers plukke nogle lavthængende frugter, såsom at have nogle kort, prismærkater osv. klar i butikken, så de kan se webadressen og evt. komme tilbage.

Punkt 1 det med gode billeder til shoppen er den svære, med mindre I er i den lykkelige situation at I forhandler produkter hvor leverandørerne har sørget for den slags og for at deres billeder ser godt ud.

Der kan så være noget med format og skalering, så billeder er den samme størrelse og resolution som skal kigges på inden upload til shoppen, men her kunne en studentermedhjælp eller en freelancer i begge tilfælde måske nå langt, for relativt få penge.

Det er let nok at gøre i princippet, men tager en f… masse tid, så man får nogle ordentlige resultater.

Jeg håber de overvejelser har givet jer et lidt bedre grundlag at tage beslutningen på, og ellers bare spørg ind igen.

Det er jo svært at regne på hvad der kan betale sig for jer, fordi der er mange ubekendte, men hvis I tager een ting fra det her svar, så håber jeg det er tilliden til at det er relativt billigt at starte en webshop og vedligeholde den.

Så risikoen ved at have den er, vil jeg mene, væsentligt mindre end den potentielle gevinst.

Det eneste I skal træde varsomt med er at vælge en af de ‘bundle-løsninger’ der findes, hvor I betaler et fast månedligt abonnement for en webshop, domæne og hosting, som kan løbe op i alt fra 5000-15000 kr om året (de priser jeg har set).

Det er penge der ikke  bliver dækket ind, hvis ikke der kommer kunder til jeres webshop (og den markedsføringsindsats skal I selv lave).


Fra et spørgsmål på Amino.dk

Find artikel