skip to Main Content

Hvordan tager jeg backup af Tema, Plugins og Templates?

SP:

Kan jeg lave en kopi af den oprindelige sideopsætning i Avada (og andre org. Opsætninger) som jeg kan gemme og hente frem igen som en skabelon hvis det bliver nødvendigt?

Dvs. kan jeg gemme alt som har med Plugins og Tema indstillinger evt. Templates for Fusion Builder [Page Builder’en i Avada Temaet]?

Ulrik:

Ja, du kan faktisk gemme alt.

Der er følgende ‘niveauer’ du kan gemme på:

1) Gem ALT

Hvis du vil have hele gøjemøjet med, så installer en god backup Plugin som f.eks. All In One WP Migration, som jeg selv har brugt med stor tilfredshed i nogen tid nu.

Den kan lave backup af alt – Tema, Plugins, tekst, billeder, osv. og du kan loade det tilbage ind i en frisk WordPress-installation, hvis der sker noget med din oprindelige WordPress og du er nødt til at starte forfra.

Der findes dog mange gode backup-Plugins derude, så kig lidt på en liste som den her, og overvej hvad der bedst passer til dine behov.

All In One WP Migration kan også backe f.eks. Plugins op separat, så man kun får Plugins gemt – og deres instillinger.

Læs mere:

Du kan selvfølgelig også stadig lave separate backups af din WordPress’ indhold (tekst osv.) ved at gå til Kontrolpanel/Værktøjer/Eksport.

Du kan også altid backuppe din database med et sikkerheds-Plugin som All In One WP Security.

Som regel vil din host også have en backup-funktion liggende (hvis det er en god host :-)), men tag alligevel selv backup altid. Det er det sikreste!

2) Gem Temaets indstillinger

Avada er et professionelt købe-Tema, og stort set alle den slags ‘premium-Temaer’ – hvis ikke dem alle – har selvfølgelig mulighed for at lave backup af sine indstillinger.

Det er især nødvendigt når man har arbejdet med Temaet et stykke tid og skræddersyet det efter sine egne behov. Så kan det komme til at se ret så forskelligt ud fra de oprindelige design-skabeloner man startede med.

Mange købe-Temaer har også brug for at man back-upper de indstillinger man har lavet, f.eks. for hvor store billeder skal vises, font-valg osv. INDEN man opdaterer Temaet. Sådan er det også med Avada. Så kan man genindlæse de gemte indstillinger, når man har opdateret.

Og hvordan gør man så med Avada?

1) Find Avada i dit Kontrolpanel

2) Vælg “Theme Options”

3) Vælg “Import/Export”

Og så kan du lave en eksport-fil!

Læs detaljerne her: Backup Up Your Site (Avada – Theme Fusion)

3) Gem Templates for enkelte sider

Købe-Temaer som Avada er et slaraffenland af design-muligheder, fordi de som regel kommer med en såkaldt Page Builder, der kan bruges til at re-designe enkelte Sider lige så det passer i ens kram.

En Page Builder er populært sagt et værktøj til at skille dit Tema ad i en slags lego-klodser og så sætte dem sammen på en ny måde.

Men hvad hvis man lige har lavet et fedt redesign af en enkelt Side eller et enkelt Blog-Indlæg og gerne vil kopiere dette design til andre Sider og Indlæg?

Jeg har levet videoen her, som forhåbentlig viser det forståeligt:

Vær ops på de tre niveauer der nævnes i videoen:

  1. Temaet – som styrer det overordnede layout, f.eks. hvordan fonts skal se ud på alle sider.
  2. Sideskabelonen – som styrer generelle layouts ved sider, f.eks. om de skal være fuld bredde eller “boxed”
  3. Fusion Builder Template’n – som er den vi er interesserede i at gemme – det specifikke layout på den enkelte side.

Endelig er der også nogle Page Options i bunden at hver side, som en fjerde variabel man skal tage højde for, men dem kommer vi til i en anden video! 🙂

 

 

Back To Top