skip to Main Content

Hvordan får jeg en mail med en kunde-liste?

SP: 

Jeg kører kurser i førstehjælp og folk tilmelder sig via en webshop med et kalender system tilknyttet [Booked]. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at de 16 personer som tilmelder sig mine kurser at jeg kan hente fx e-mail, navn osv ud på en samlet liste som måske kan generere sig selv, så den ligger i min mail fx 4 timer før kursus start?

Ulrik:

Normalt kan man kun i WordPress kun indstille sin tilhørende Woocommerce webshop til at sende mails til en selv om hver enkelt ordre, efterhånden som de kommer ind.

Det er heller ikke meget hjælp at kigge på ens samlede ordre-liste med mindre man har tilkøbt en såkaldt Extension fra Woocommerce-firmaet selv som kan sortere denne mere minutiøst.

Så det tætteste jeg kan komme på at opfylde dit ønske her og nu er nok denne Plugin:

https://wordpress.org/plugins/wc-product-customer-list/ .

Jeg kan ikke umiddelbart se at der er en auto-funktion til at sende dig mails i Plugin’et, men det laver en liste over kunder der har købt et bestemt produkt under hvert produkt, når du tjekker disse via Kontrolpanelet i WordPress.

Så du klikker på produktet, du er interesseret i at vide hvor mange der har meldt sig til/købt, og eksporterer listen, f.eks. til din mail eller en PDF til at printe ud!

Den kan så sortere kunderne på forskellig vis, men mon ikke Plugin’et starter med at vise dig de nyeste kunder?  Så nupper du bare de første 16 navne+mails på listen og printer dem ud osv.

Lad mig vide hvis du prøver det, om det virker godt for dig, eller om du finder noget bedre!

Så kan jeg opdatere denne guide. Der er sikkert andre, som har brug for noget lignende.


Træt af at bruge tid på selv at finde løsningen? Lad mig hjælpe dig.

*
Back To Top