skip to Main Content

Hvordan får jeg mine billeder til at passe i størrelsen til produktkataloget?

SP:

Mine billeder står ikke lige ved siden af hinanden på katalogforsiden i min Woocommerce webshop, hvis man klikker på en af kategorierne (“paperbacks”). Hvad gør jeg?

Ulrik:

På kategori-siden af kataloget har du en for lang tekst til to af bøgerne.

Så selv om billederne er lige store i højde/bredde-forhold vil de alligevel stå forskudt.

Jeg foreslår du vælger at vise to bøger først og så dernæst to, og ikke 4 bøger på en enkelt række som nu. Så ryger de to bøger med lange titler en tand ned, så det bliver to og to.

Det er desværre ikke en funktion som er indbygget i ‘grundpakken’ i Woocommerce, så hvis ikke du kan indstille det anderledes i dit Tema, så her er man nødt til at lave lille ændring i PHP-koden til WordPress/Woocommerce. Det skal du muligvis have hjælp til. (Det kan være lidt forskelligt hvilken ændring der er tale om alt efter hvilket Tema man bruger, da Temaet til en vis grad styrer visningen af produkterne.)

Alternativt kan du lave en kortere titel – eller – forlænge titlen på de to andre bøger der står til venstre – f.eks.”Mordet på forfatteren der gik i for små sko – Sagen genoptaget”

Hvis det stadig ikke passer, så kan du måske leve med at sætte nogle prikker indtil det gør, f.eks.

“Mordet på forfatteren …”

Men husk at det stadig er rigtig godt lige at få billederne skaleret og skåret så de er ens i h:b forhold og gerne også pixelsstørrelse, altså f.eks. 1:1 100x100px eller 3.4 150:200px for alle.


Træt af at bruge tid på selv at finde løsningen? Lad mig hjælpe dig.

*
Back To Top