skip to Main Content

Hvad jeg skal gøre for at få billeder til at passe i størrelsen til min webshop?

SP:

Er det nogen der kan fortælle mig hvad jeg skal gøre for at få billeder til at passe i størrelsen til min webshop? Jeg har prøvet at formindske dem både i størrelsen og pixel, men stadigvæk bliver de kæmpe når jeg lægger dem ind. Min webshop er i Woocommerce.

Ulrik:

Puha – det har jeg også slåsset med, og også i Woocommerce. Men generelt virker følgende for mig – så du kan prøve den liste som “troubleshooting”:

1) Skaler billederne ned

– enten i et program som Photoshop, Paint eller Microsoft Picture Manager

*før* upload …

eller rediger billedet inde i WordPress’ eget mediegalleri *efter* upload …

Billeder må helst ikke blive vist i webshoppen, synes jeg, i mere en 1000 x 1000 px (pixels) i højde og bredde.

Hvis du bare loader noget direkte fra kamerat er den normale højde-bredde 3500 x 4000 pixels mindst. Og det er for stort. Og gør siden langsom.

2) Komprimer billederne

Når du har skaleret ned til den højde-bredde du gerne vil have, så gem billedet i jpg-format – og komprimer niveauet af informationen i dem ned til til “7” eller “8” (ud af 12).  Det kan de fleste foto-programmer der kan vise jpg-billeder. Hvis ikke så bare spring dette step over.

I nogle programmer er komprimeringen angivet som procent el. lign. – men princippet er det samme: Der er ingen grund til at have billederne med max. farveinformation etc., for ofte er det ikke synligt for det menneskelige øje i den størrelse de alligevel bliver vist på dit site.

Bottom line: Komprimering (og skalering) gøres altsammen så load-tiden er rimelig hurtig uanset bredbåndslinje som din læser har. Og så du ikke bruger mere server-plads end højst nødvendigt.

3) Bevar konsekvent størrelsesforhold

F.eks. 1:1 eller 3:4 (alm. foto)

for ALLE billeder!!!

– tag et valg og vær konsekvent.

Inkonsekvente valg får billederne til at stå forkert ved siden af hinanden i katalog-visningen. F.eks. at nogle billeder er 1:1 nogle 3:4 og nogle 2:3.

4) Indstil Woocommerces standardvisning af billedstørrelsen

Her er mine foretrukne valg:

– Vis billeder i 150 x 150 px  for thumbnails

– 300 x 300 px  til kataloget 

– og 500 x 500 px for produktbilleder

(Ovenstående gælder hvis du har valgt 1:1 som konsekvent størrelsesforhold).

Hvis du har beskåret og skaleret billederne først behøver du ikke sætte kryds i ‘hard cut’, selv om det anbefales.

Hellere at et enkelt billede bliver skåret for kraftigt af Woo, men passer i 1:1 eller 3:4 eller et andet format man har valgt – end at det pludselig skiller sig ud i kataloget!

5) Brug WordPress plugin’et “Regenerate Thumbnails”

– hvis billederne stadig ikke makker ret!

Når man uploader en ny version af et gammelt billede, eller ændrer på indstillingerne i Woo er det ikke altid at disse ændringer ‘kommunikeres’ hele vejen ud i systemet. Men det sikrer Regenerate Thumbnails.

Du må dog ikke spørge mig hvorfor der nogle gange er den kommunikationsbrist mellem uploadede billeder og indstillinger i Woocommerce og WordPress for billeder.

Læs mere her om problematikken og løsningen:

http://www.wpbeginner.com/…/regenerate-thumbnails-new…/ (engelsk)

Og download Regenerate Thumbnails her:

https://wordpress.org/plugins/regenerate-thumbnails/

***

Sidste tip! Pas på ikke at skrive for meget tekst i titlen til produktet.

Så rykker den prisen og køb-knappen en linje ned ift. de andre i kataloget!

Se også: Sådan laver du billedindstillinger rigtige i Woocommerce webshop

Spørgsmål og svar er fra en Facebook-gruppe om iværksætteri. Let redigeret.

Opdateret 10. maj 2016

Back To Top